Viden om ADD

ADD bliver nogle gange kaldt den stille form for ADHD. Det giver på sin vis god mening, fordi de mest synlige tegn på hyperaktivitet ofte mangler. Men ordet “stille” kan også snyde lidt. For der kan sagtens være temmelig meget gang i den indvendigt, selv om det ikke nødvendigvis er det, andre mennesker ser.

I dag bruges ADD normalt ikke som en selvstændig officiel diagnose. I diagnosesystemer taler man i stedet om ADHD med overvejende uopmærksom præsentation. Men ADD bruges stadig rigtig meget i Danmark, også af mennesker, der selv har fået diagnosen under det navn. Derfor bruger jeg også ADD her på siden.

Hvad er ADD?

ADD er en neurodevelopmental forstyrrelse, hvor udfordringer med opmærksomhed og eksekutive funktioner typisk fylder mere end synlig hyperaktivitet og impulsivitet. Det kan blandt andet påvirke evnen til at holde fokus, organisere sig, komme i gang, huske information, prioritere og gennemføre det, man havde tænkt sig.

Det betyder ikke, at mennesker med ADD ikke kan koncentrere sig. Det er en vigtig forskel. Opmærksomheden kan være meget svingende og afhænge af blandt andet interesse, motivation, belastning og situation. Man kan derfor opleve at være fuldstændig opslugt af én ting og kort efter have svært ved at samle hovedet om noget, man faktisk gerne vil have gjort.

Udefra kan et barn med ADD være den elev, der ikke forstyrrer undervisningen, men sidder og kigger ud ad vinduet og opdager, at klassen pludselig er tre sider længere fremme. Som voksen kan det være mødet, hvor man oprigtigt forsøger at lytte, men opdager, at ens tanker har været på udflugt de sidste fem minutter.

Man sad jo lige dér. Hjernen var bare et andet sted.

Hvordan kan ADD vise sig?

ADD kan se meget forskelligt ud fra menneske til menneske. Nogle har især svært ved at fastholde opmærksomheden og bliver let distraheret af lyde, mennesker eller ting omkring dem. Andre bliver mindst lige så meget distraheret indefra af tanker, idéer, bekymringer og dagdrømmeri.

Det kan også være svært at skabe overblik, planlægge og vurdere, hvor man skal begynde. En forholdsvis lille opgave kan derfor føles mærkeligt stor, fordi hjernen ikke automatisk får delt den op i en rækkefølge, der er nem at gå til.

Mange oplever også problemer med at komme i gang. Det kan være enormt frustrerende, fordi man godt ved, hvad man skal gøre. Man vil faktisk også gerne gøre det. Alligevel sker der tilsyneladende ingenting.

Det bliver let misforstået som manglende vilje eller dovenskab. Men ved ADD handler det ofte mere om regulering af opmærksomhed, motivation og handling end om, hvor meget man ønsker at gøre noget.

Andre almindelige udfordringer kan være glemsomhed, at miste eller forlægge ting, tidsblindhed, problemer med at afslutte opgaver, mental træthed og vanskeligheder med at skifte fra én aktivitet til en anden.

Når ADD ikke bliver opdaget

Netop fordi ADD ofte ikke larmer særlig meget udadtil, kan den være lettere at overse. Et barn, der dagdrømmer, arbejder langsomt eller glemmer beskeder, tiltrækker ikke nødvendigvis den samme opmærksomhed som et barn, der fysisk har svært ved at sidde stille.

Nogle finder derfor først en forklaring på deres vanskeligheder som unge eller voksne.

Indtil da kan man nå at lave nogle ret hårde forklaringer på sig selv.

“Jeg skal bare tage mig sammen.”

“Jeg er simpelthen for doven.”

“Hvorfor kan alle andre finde ud af det her?”

Det kan sætte sig i selvbilledet, især hvis man gennem mange år oplever, at almindelige hverdagsopgaver kræver væsentligt mere energi, end omgivelserne ser ud til at forstå.

ADD kan koste energi

Noget af det, der efter min erfaring bliver undervurderet ved ADD, er energiforbruget.

Hvis struktur, overblik, tidsstyring og igangsætning ikke kommer særlig automatisk, kan man godt lære strategier, der får hverdagen til at fungere. Men strategier er ikke nødvendigvis gratis.

Du kan bruge kalenderen, alarmerne, huskesedlerne, rutinerne og alle de andre systemer og stadig være træt bagefter. At noget fungerer, betyder ikke nødvendigvis, at det er let.

Det er også derfor, to mennesker kan se lige velfungerende ud udefra og bruge vidt forskellige mængder mental energi på at komme gennem den samme dag.

Hvad kan hjælpe?

Der findes ikke én metode, der passer til alle med ADD. Det handler ofte om at lære sin egen hjerne godt nok at kende til at opdage, hvor problemerne faktisk opstår.

For nogle hjælper tydelige rutiner og faste pladser til de ting, der ellers konstant forsvinder. For andre gør det en stor forskel at dele opgaver op i mindre dele, bruge visuelle planer, reducere forstyrrelser eller arbejde med én konkret opgave ad gangen.

Søvn, pauser og belastningsniveau betyder også noget. Når man er udmattet eller presset, bliver de eksekutive funktioner typisk ikke ligefrem bedre. Og så kan alle de strategier, man normalt bruger til at holde sammen på hverdagen, pludselig være langt sværere at få adgang til.

Pointen er ikke nødvendigvis at blive bedre til at presse sig selv ind i en hverdag, der konstant arbejder imod ens hjerne. Nogle gange handler en god strategi lige så meget om at ændre omgivelserne og kravene.

Behandling og støtte ved ADD

Hjælp ved ADD afhænger af alder, behov og hvor meget symptomerne påvirker hverdagen. Psykoedukation kan være en vigtig del, fordi forståelsen af ens egne vanskeligheder gør det lettere at udvikle strategier, der faktisk passer til dem.

For børn kan støtte til forældrene og tilpasninger i skolemiljøet være væsentlige. Unge og voksne kan blandt andet have gavn af hjælp til struktur, planlægning og organisering, og der findes forskellige muligheder for støtte på uddannelser, når betingelserne er opfyldt.

ADHD-medicin kan også være relevant for nogle mennesker med den uopmærksomme præsentation af ADHD. Det vurderes individuelt sammen med en læge, og effekt og eventuelle bivirkninger skal følges under behandlingen.

ADD er mere end det, man kan se

Det er måske den vigtigste ting at tage med fra denne side.

ADD kan være svært at få øje på udefra.

Et menneske kan være roligt uden at have ro i hovedet. Man kan være intelligent og stadig kæmpe med struktur. Man kan passe sit arbejde og samtidig bruge enormt meget energi på det. Og man kan vide præcis, hvad man burde gøre, uden at det betyder, at hjernen uden videre kan omsætte den viden til handling.

Når man først forstår den forskel, begynder meget af det, der tidligere lignede dovenskab, manglende interesse eller dårlig disciplin, at give langt mere mening.